TV der bevæger dig

Eller skal vende EfB Ishockey

Olaf Eller er ny træner for EfB Ishockey. (foto fra hjemmeside)

Landsholdets assistenttræner Tomas Jonsson er fyret som klubtræner for EfB Ishockey. Olaf Eller tager over.

Olaf Eller skal prøve at vende skuden i EfB Ishockey efter en skidt sæsonstart med 18 point i 19 kampe.

Eller overtaget cheftrænerjobbet efter Tomas Jonsson og har kontrakt sæsonen ud.

Erfaren og driftssikker

- I Olaf Eller henter vi en særdeles erfaren og driftssikker træner til at stå i spidsen for holdet, så vi kan indfri sæsonens første store mål, at komme i slutspillet, siger Esbjerg-direktør Søren Poulsen i en pressemeddelelse.

Eller er en erfaren herre, der med jobbet i Esbjerg har været ansat i seks af de ni ligaklubber, ligesom han lige nu også er landstræner for Island.

Et hold, som vil noget

Han tror, at der er mere i Esbjerg-mandskabet, end man har set indtil videre i sæsonen.

- Mit indtryk er, at det er et hold, som vil noget og har et stort potentiale, som det blot ikke er lykkedes at forløse.

- Holdet har mange hårdtarbejdende typer og er i god form efter det dygtige stykke arbejde, Tomas Jonsson har leveret, siger Eller.

Selv om den tidligere OL-, VM- og Stanley Cup-vinder Jonsson stopper i Esbjerg, fortsætter han som assistenttræner på landsholdet.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu