TV der bevæger dig

Emma og William er de mest populære navne i Sydjylland

De to mest populære navne i Sydjylland i 2014 var Emma og William.

De mest populære navne til de sydjyske børn født i 2014 er Emma og William, viser nye tal Danmarks Statistik.

Hvis du har født en pige eller en dreng i Syd- og Sønderjylland sidste år, har du sandsynligvis kaldt hende Emma eller ham for William.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik afslører, at 80 sydjyske piger født sidste år er døbt Emma, mens det for 88 drenge er endt med fornavnet William.

I alle ti landsdele sniger Emma sig ind på listen over de fem mest populære pigenavne i 2014, men kun i halvdelen af landsdelene indtager det førstepladsen. Det gælder for Nordsjælland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Sydjylland og Nordjylland.

William er det mest populære drengenavn i seks ud af ti landsdele. Det gælder Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland og Østjylland. Den eneste landsdel, hvor navnet slet ikke er med i top-fem er Byen København. Her ligger Carl på førstepladsen. Den eneste anden landsdel, der har Carl med i top fem er Nordsjælland.

Hos Danmarks Statistik kan du se top-fem listerne over mest populære navne til børn født i 2014 i de forskellige landsdele. Du kan også finde top-ti for regionerne.

I Danmarks Statistiks navnebarometer kan du se, hvordan det er gået med populariteten af dit eget navn.

 

Top-5 over fornavne i Sydjylland 2014

Piger:
1. Emma 80
2. Ida 69
3. Sofia 63
4. Freja 62
5. Clara 56

Drenge:
1. William 88
2. Noah 85
3. Malthe 80
4. Victor 72
5. Magnus 71

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden