En af ungerne i Smedager er død

En af de tre unger i storkereden i Smedager er død onsdag morgen.

Dårligt nyt fra den trofaste storkefamilie i Smedager. En af de tre unger, der indtil nu er udruget, er død her til morgen.

På storketv kunne man se, at den så lidt afkræftet ud fra morgenstunden, men nu er den altså død.

- Vi ved ikke, hvorfor den er død, men det er sandsynligvis det kolde vejr, skriver storkene.dk.

- Vi må håbe på lidt varme i den kommende tid, så de resterende unger kan blive mere robuste.