En alvorligt kvæstet ved buggy-ulykke på Rømø

En 14-årig dreng er kommet alvorligt til skade ved ulykke på Sønderstrand på Rømø

Ulykken skete i dag ved 13.30-tiden, da en tysk indregistreret strandbuggy væltede på Sønderstrand i Havneby. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Bilinspektører er til stede på ulykkesstedet for at undersøge årsagen til ulykken.

Der var fire personer i buggyen, som blev ført af en yngre kvinde, da den væltede. 

Politiet har foreløbigt ingen oplysninger om den 14-åriges tilstand. Han blev bragt til Odense Universitetshospital i ambulancehelikopter efter ulykken.