En bryllupsdag der er til at huske

Datoen 12.12.12 er en dato, der er til at huske. Derfor åbner Esbjerg kommune for, at man kan blive viet netop den dag.

Normalt er der ikke vielser om onsdagen på rådhuset i Esbjerg.

Men datoen 12.12.12 er så specielt, at kommunen åbner for borgerlige vielser den dag.

Og det bliver en særlig dag:

Esbjerg Kommune ruller den røde løber ud og sætter flag op både ved det gamle rådhus i Ribe og ved byrådssalen i Esbjerg. Desuden serverer kommunen et glas champagne for brudeparrene.