TV der bevæger dig

SAMFUND

En drøm går i opfyldelse: Blinde Holger cykler til Paris

Holger Røijen kan ikke se, men det afholder ham ikke fra at cykle til Paris.

00:46

Finn Orloff Møller har bogstaveligt talt en blind passager med på cyklen. Video: Nicolai Reinhold, TV SYD

I flere måneder har blinde Holger Røijen og hans "hjælperytter" Finn Orloff Møller cyklet over 100 kilometer om ugen på en tandem for at være klar til at cykle mod Paris.

Søndag satte makkerparret, der er fra henholdsvis Kolding og Vejen, sig på cyklen og tog afsted omgivet af venner og familie.

En drøm, der går i opfyldelse

For Holger Røijen er det en stor drøm, der går i opfyldelse at cykle den 1.200 kilometer lange tur til Paris.

Som 24-årig blev efter en ulykke blind, men nu har han sammen med Finn Orloff Møller stiftet foreningen FH Tandem Team.

Og de to er på ingen måde i tvivl om, at de om seks dage kan fejre sejren i Frankrigs hovedstad.

- Holger er den sejeste, den modigste, den stædigste. Han har styrken, og med det i bagagen er jeg sikker på, at vi kommer til Paris, siger Finn Orloff Møller.

- Lige over, lyder det fra Holger Røijen.

Det er kun få måneder siden, at Holger Røijen og Finn Orloff Møller mødte hinanden, og de blev hurtigt enige om, at de sammen skulle cykle mod Frankrig.

Under hele forløbet er de blevet støttet af venner og familie i virkeligheden og på deres Facebook-side.

Makkerparret håber at kunne inspirere andre og på den måde aktivere flere blinde i cykelsporten – og også gerne flere piloter som Finn Orloff Møller.

Holger Røijen og hans "pilot" Finn Orloff Møller takkede venner og familie for støtten, inden de søndag cyklede afsted mod Paris. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD