En glad og lettet Jørgen Vig Knudstorp indvier Lego House

I otte har tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand Jørgen Knudstorp beskæftiget sig med projekt Lego House. Derfor er det en glad og lettet mand, TV SYD møder til husets indvielse torsdag formiddag.

TV SYD møder Jørgen Vig Knudstorp Lego Groups nuværende bestyrelsesformand på dagen for indvielsen af det store projekt Lego House. I ti år har Jørgen Vig Knudstorp arbejdet med at realisere den store vision om det 12.000 kvadratmeter store oplevelseshus.

quote

Jeg er utrolig lettet over at være kommet så langt. Det har for mig personligt været otte år og halvdelen af min tid i Lego, hvor jeg hver uge har beskæftiget mig med det her projekt, og nu er det lige pludselig færdigt, så det er et meget specielt øjeblik.

Jørgen Vig Knudstorp, bestyrelsesfmd., Lego Group, Billund

- Jeg er utrolig lettet over at være kommet så langt. Det har været for mig personligt otte år og halvdelen af min tid i Lego, hvor jeg hver uge har beskæftiget mig med det her projekt, og nu er det lige pludselig færdigt, så det er et meget specielt øjeblik. Nu ser jeg frem til at komme i gang og dele det med hele verden, siger en glad Jørgen Knudstorp.

Huset ligger i centrum af Billund. Byen, hvor den første legoklods blev opfundet. I huset er der blandt andet fire oplevelseszoner, en Lego-butik, tre restauranter og ni terrasser med hver sin legeplads. Grunden til Lego House ligger i Billund midtby er ganske enkel:

- Billund er legoklodsens fødested. Det er her vi kommer fra, og det er her, den kultur, vi har i virksomheden, er præget af. Så selvfølgelig skal huset ligge i Billund, siger Jørgen Vig Knudstorp.

quote

Billund er legoklodsens fødested. Det er her vi kommer fra, og det er her, den kultur, vi har i virksomheden, er præget af. Så selvfølgelig skal huset ligge i Billund.

Jørgen Vig Knudstorp, bestyrelsesfmd., Lego Group, Billund

Jørgen Vig Knudstorp lover, at der kun bliver ét legohus i hele verden og er ikke i tvivl om, at huset vil kunne tiltrække endnu flere turister til regionen.

- Vi tror, huset er et væsentlig bidrag til hele området, og med legohuset, som der kun bliver ét af i hele verden, så har vi mulighed for at tiltrække folk fra hele verden.