En håndfuld danske navne til Jelling

Jelling Musikfestival offentliggør tirsdag en håndfuld danske navne, som skal optræde på årets festival i Pinsen. Der er tale om Rasmus Walter, Marie Key, Love Shop, Folkeklubben og Thomas Buttenschøn.

Alle fem navne er aktuelle med nye udgivelser, noterer Lars ?Charlie? Mortensen i en pressemeddelelse.

Han anfører, at der er flere navne på vej til det endelige program, som ventes at være klar midt i marts.

Rasmus Walter har udgivet sit tredje solo-album, og høstede stor anerkendelse for sin medvirken i Toppen af Poppen på TV2 sidste år.

Maria Key er tilbage med en ny sound og et nyt album, som udkom mandag.

Love Shop gæste sidste Jelling for fire år siden. De har fået stor ros for deres album, Kærlighed og Straf, som udkom sidste år.

- Folkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte, skriver Jelling Festivalen i sin presseomtale. Siden deres debut i 2011 har Folkeklubben spillet mere end 400 koncerter på alt fra Mændenes Hjem på Istedgade og HusForbi-sælgernes julefrokost til Voxhall, Vega og en række festivaler ? herunder Jelling.

Om Thomas Buttenshøn skriver festivalens leder:

- Da han sidst besøgte Jelling Musikfestival, for 7 år siden, var han en glad ung spillemand med hang til humoristiske og nærmest naivistiske sange. Han er stadig en glad spillemand, men sangene er blevet mere eftertænksomme, inderlige og ærlige siden dengang.