TV der bevæger dig

En halv million kroner til brobyggeri

Kulturarvsstyrelsen har bevilliget 500.000 kroner til at genopføre rekonstruktionen af Ravningbroen i Vejle Ådal.

Den nye bro skal afløse den gamle og nedslidte rekonstruktion, man kan se i dag.

Kulturarvsstyrelsen, Naturstyrelsen, Vingsted Historiske Værksted og Vejleegnens Museer laver en ny rekonstruktion af Ravningbroen.

Penge fra A.P. Møller

Pengene til rekonstruktionen kommer fra de 15 millioner kroner, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret til Kulturarvsstyrelsens projekt: Danmarks Oldtid i Landskabet.

Se det selv

Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Vejleegnens Museer indbyder onsdag den 19. oktober fra klokken 11.00 til 15.00 alle interesserede til at tage en tur ud i den smukke Vejle Ådal til Ravning Egne.

Her kan man opleve, hvordan arbejdet med rekonstruktionen af Ravningbroen skrider frem.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu