En helt by slog dørene op

Der var ikke blot åbent hus men åben landsby i Branderup i Tønder Kommune.

Branderup forsøger denne weekend at lokke københavnere til at flytte til området.

For en enkel weekend havde københavnerne rykket teltpælene op og kørt over broerne for at undersøge, om en sønderjysk landsby er noget for dem.

Branderup holder simpelthen Åben Landsby. Og idag var der mulighed for at se på boligsituationen, jobmulighed, fritds- og skoleliv. Og helt afvisende var de københavnske gæster ikke.

- Det er ikke umuligt, vi vil kikke på hus herovre. Det kunne godt være, der bliver lagt nogle sten til, at vi tager springet, sagde Per Schou fra Ishøj til TV Syd.