En jungle af tilskud til erhvervslivet

Aldrig tidligere har erhvervslivet været så forkælet med tilskud. En messe i Haderslev guidede i dag tirsdag firmaejere gennem tilskudsjunglen.

Der var dyre penge og billige råd at hente i dag tirsdag i Dokken i Haderslev.

Kommunen og byens erhvervsråd slog dørene op for erhvervslivet på "Viden og Vækst Messe". Her kunne firmaer blive præsenteret for mere end 60 forskellige offentlige samarbejdsmuligheder for erhvervslivet.

Messen blev hurtigt fyldt med gæster, der fik hjælp til at finde rundt i de op til 80 forskellige tilbud, der er fra samfundet til virksomhederne. For eksempel iværksætteri, rekruttering og mentorordninger.

På messen viser mere end 60 udstillere fra det offentlige deres tilbud frem. Blandt udstillerne finder man for eksempel eksempel Udviklingscenter Syd, Eksportrådet, Væksthus Syddanmark, Iværksætter Haderslev, SKAT, Vækstfonden, VIRK, Syddansk Universitet og mange andre.

- Mig bekendt er det første gang nogensinde, der afholdes en messe i denne kaliber, der er målrettet erhvervslivet. Vi skal ikke sælge dyre systemer og løsninger til dem - vi er der for at sætte ansigt på det offentlige og vise, at vi er til for borgerne og ehvervslivet, siger Haderslev Kommunes borgmester, H. P. Geil.

Kommunaldirektør i Haderslev kommune, Willy Feddersen og direktør Arne Iversen, Dani-Tech (varighed: 1:03)