En kærkommen opsang fra kulturministeren

De danske årsmøder i Sydslesvig sluttede i aften. Og det danske mindretal tager kulturministerens opfordring om at tale mere dansk alvorligt.

Den nyvalgte overborgmester i Flensborg, Simone Lange, SPD, lovede ved sin tiltræden, at hun ville lære dansk og gøre sig umage. Og søndag holdt hun så tale til det danske mindretals traditionsrige årsmøde – på dansk.

Kulturminister Mette Bock (LA) revsede lørdag mindretallet for at tale for lidt dansk.

Det gav chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, hende ret i i TV SYD:

- Det er en meget kærkommen opsang, vi har fået af kulturnministeren.  Vi har også internt drøftet, hvad vi skal gøre bedre.

- Der kommer hele tiden nye medlemmer til, fordi det er attraktivt at melde sig ind ind i de danske skoler. Pædagogikken er attraktivt bedre end den tyske.  Den danske levestil – afslappetheden -   alt det trækker nye medlemmer. Men jeg synes også, at vi skal være mere efter dem, som melder deres børn ind i skolerne, men ikke selv lærer dansk, sagde Jørgen Møllekær..

Overborgmester Simone Lange holdt tale på dansk.
Overborgmester Simone Lange holdt tale på dansk.