En kam fra Ribe er en lille sensation

En kam, som nogen har skrevet ordet ’kam’ på, lyder måske ikke særligt opsigtsvækkende. Men det er den.

Ordet 'kam' på kammen er nemlig skrevet med runer, og kammen stammer fra tidlig vikingetid, omkring år 800, som er en periode, arkæologerne kun har en håndfuld runeindskrifter fra i forvejen.

Kammen blev fundet kort før jul, er fundet på det, der engang har været markedsplads i vikingetidens Ribe, og sammen med en lille plade af ben eller hjortetak med runeskrift på er de to fund med til at udfylde et ganske afgørende hul i historien. Det skriver Videnskab.dk.

- Det her er de runer, som runologerne har manglet. Det er noget, vi har ventet i generationer på at få lov til at gå i kødet med, siger Søren Sindbæk, som er professor mso ved Aarhus Universitet, og uddyber til TV SYD:

- Det er helt vildt. Vi har mindre end ti indskrifter fra den tid, og de fire af dem er fundet i Ribe. 

quote

Det er helt vildt. Vi har mindre end ti indskrifter fra den tid, og de fire af dem er fundet i Ribe.

Søren Sindbæk, professor, mso, Aarhus Universitet

Arkæologerne ved, at runerne forandrede sig utroligt meget i starten af vikingetiden. Men de mangler i dén grad konkrete fund, som for eksempel kan fortælle dem, hvor standardiseret sproget og skriften var, og hvad man helt konkret brugte det til.

Med de to nye fund har vi fået fordoblet antallet af runer fra Ribe, som var et magtcentrum i den tidlige vikingetid og formentlig Skandinaviens første by. Runerne er dukket op i forbindelse med en stor udgravning af byens markedsplads.

- Det her er et tidspunkt i historien, hvor runerne virkelig forandrer sig meget. Alene det, at vi nu har to nye indskrifter at føje til de to, vi kendte i forvejen i Ribe, udvider helt vildt vores forståelse af, hvor mange forskellige ting de har været brugt til, siger Søren Sindbæk.

Arkæologerne var særligt interesserede i at finde ud af, om skriften på henholdsvis kammen og pladen var skrevet med det ’nye’ runealfabet, som kom til i begyndelsen af vikingetiden. 

Inden da benyttede man sig af et andet, mere kompliceret alfabet, som hed futhark og nærmest udkonkurrerede sig selv, fortæller seniorforsker og runolog Lisbeth Imer, som arbejder ved Nationalmuseet.

- Det var bygget op, så hver rune havde sit eget navn og angav den lydværdi, som den pågældende rune havde. Men i og med, at sproget udviklede sig, ændrede navne og lyde sig også, og til sidst blev det nok for svært for runeristerne at huske, og der var for stor usikkerhed, når beskederne skulle frem, fortæller Lisbeth Imer.

Runologerne ved, at der kom et nyt alfabet, fordi de kan følge runernes udvikling på runestenene, som findes fra hele vikingetiden.

Forskerne har også længe haft en formodning om, at det nye alfabetsystem kan være opstået eller i hvert fald udviklede sig dramatisk i de tidlige vikingetidsbyer.

Der er bare nærmest ingen konkrete fund til at bakke op om den teori. 

- Hvis ikke det var for runestenene, ville vi nærmest ikke have nogle fund fra 800-tallet. Det er altså sådan nogle lidt sekundære beviser, som fortæller os, at der kommer et nyt alfabet, og at det bliver brugt, fortæller Lisbeth Imer.