Efter skudepisode - en mand blev anholdt

Han meldte sig selv.

Kort efter skyderiet i Sommersted torsdag kl. lidt over 13 stak en 27-årig mand af på en rød scooter. Men han væltede i udkanten af byen, hvorefter han fortsatte flugten til fods igennem nogle haver.

Klokken 14.05 kom en mand gående hen til politiet og meldte sig, hvorefter han blev anholdt. I følge et øjenvidne, er det den samme mand. Den anholdt blev iført en heldragt for at sikre eventuelle spor, hvorefter han blev sat ind i en politibil. Se videoen her: 

Den anholdte på vej til politibilen.

Politiet oplyser torsdag aften, at manden er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og for at have bragt andres liv i fare.