TV der bevæger dig

En munter lørdag

02:35

DM i blindsmagning i ØL foregår selvfølgelig i Ølsted v/Horsens

1 af 2

For fjerde år i træk er der DM i Blindsmagning af øl for hold. Det er Danske Ølentusiaster der arrangerer den glade lørdag, hvor der skal smages på 13 forskellige slags øl.

01:09 Luk video

Danske Ølentusiaster har omkring 9000 medlemmer, alligevel stiller kun fem hold op til DM i Blindsmagning for hold, som i år foregår hos den forsvarende danmarksmester i Ølsted ved Horsens

Reglerne er til gengæld enkle. Hvert hold stiller med tre personer.

Ølene de blandt andet skal smage på er Dansk Guldøl, Lyst Belgisk Øl, Amerikansk Stout, eller Trappistøl.

Ved hver smagning gives der tre svarmuligheder, fx Royal Export, Carlsberg Elephant eller Vestfyen Danish Pride, og det går så ud på at gætte hvilken af de tre øl der serveres.

Det hold der har gættet flest rigtige ud af de 13 øl, kåres som Danmarksmester i Blindsmagning af øl 2015.

I tilfælde af pointlighed er der en tie-breaker, hvor der fx skal gættes hvilken årgang en given øl er fra.

Ved finalen deltager hold fra Horsens, Roskilde, Ballerup, Fredericia og Kolding.

Foreningens formand Ole Madsen forklarer til TV SYD, at grunden til der er så få deltagere er, det er en rigtig rigtig svær konkurrence.

(Varighed 1'09)

 

Fakta:

  • Danske Ølentusiaster er en uafhængig, landsdækkende ølforbruger- og interesse- organisation.
  • Foreningen har over 9.000 medlemmer fordelt på cirka 50 lokalafdelinger over hele landet.
  • De arbejder for et mangfoldigt udbud af bryggerier, øl og øltyper, oplyser og skaber debat om øl, støtter og stimulerer håndbrygning og dansk bryggekunst, sikrer øl en respektfuld behandling samt varetager forbrugernes interesser.
  • Danske Ølentusiaster repræsenterer danske ølforbrugere i Forbrugerrådet, i Dansk Retursystems Kontaktudvalg samt i European Beer Consumers Union (EBCU).
  • Endvidere udgiver de Danmarks største magasin om øl, ØLentusiasteN.

 

Danske Ølentusiasters hjemmeside

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden