Et - to - og nu tre æg i storkereden i Smedager

Fredag aften lagde Annika det tredje æg i reden i Smedager.

Så har storken Annika lagt det tredje æg. Og det er næsten præcis to døgn efter det andet æg kom ud.

Ifølge storkene.dk, så kommer æggene normalt med to døgns mellemrum, hvorfor de venter det næste søndag aften - og håber på fem æg. Når rugningen er indledt, går der 30 dage inden den første unge er udruget.

Du kan følge udviklingen i storkereden i Smedager døgnet rundt her på TV SYDs hjemmeside.