Opdateret: Forældrene til lille pige er fundet

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter forældrene til en pige, der søndag morgen går rundt alene i Løgumkloster.

Opdatering: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at hun er kommet hjem til sine forældre igen. Takket være en borger lykkedes det at findre frem til pigens hjem. 

En cirka otte-årig pige går lige nu søndag morgen rundt i nattøj alene i Løgumkloster. Syd- og Sønderjyllands politi skriver, at hun er forvirret, og hun er ikke i stand til at kommunikere. 

Vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller, at en borger fandt pigen i et industrikvarter. Han kørte hende til en adresse, hvor han troede, hun hørte til. Men det gjorde hun ikke, og han kontaktede herefter politiet. Lige nu er hun i trygge hænder hos en patrulje. 

- Hun har ikke et sprog, der er let at forstå. Det kan være, at hun er autist, siger vagtchef Ole Aamann til TV SYD.  

Politiet er søndag morgen blevet kontaktet af en borger, der mener at vide, hvor hun hører til. Snart kører patruljen hende til den adresse for at se, om det er en hendes hjem. 

Syd- og Sønderjyllands Politi søger dog stadig hjælp til at finde hendes forældre. 

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.