En solskinsdag venter de fleste steder i landsdelen

Efter en lidt kølig morgen med tågebanker nogle steder venter der en solrig fredag langt de fleste steder i Syd- og Sønderjylland.

DMI varsler fredag en kølig morgen med tågebanker og længst mod syd skyet, men i løbet af formiddagen kommer det nogen eller en del sol.

Temperaturen når op mellem 17 og 21 grader og vinden bliver svag til let mest omkring nordøst.

I aften klart vejr og en del sol, men i nat mere skyet sydpå. Temp.ned mellem 7 og 10 grader og let til jævn vind fra nordøst.

Og det gælder om at nyde fredagens solskin, da weekenden ser lidt mere våd ud med regnbyger i sigte.

Lørdag kommer der i perioder lidt eller nogen sol, men også enkelte byger. Temperaturer når op mellem 15 og 20 grader og let til jævn vind fra øst.

Om natten vil der komme regn eller byger flere steder, men også perioder med klart vejr. Temperaturen kan komme ned på mellem 10 og 13 grader og let til frisk vind fra øst og nordøst.

Søndag igen regn eller byger flere steder, og igen perioder med lidt eller nogen sol. Dagtemperaturer mellem 18 og 23 grader, og om natten ned mellem 10 og 15 grader.

Hele døgnet svag til frisk vind fra øst og nordøst, ved Østersøen kan man en overgang opleve op til hård vind.