En ud af tre vil på badeferie i år

Hver tredje fra Syd- og Sønderjylland tager på badeferie i de varme lande i sommerferien.

34 pct. af syd- og sønderjyder tager på badeferie i de varme lande denne sommer.
Det viser en undersøgelse, som Hotels.com har foretaget.

De rejser især til strandene i Spanien, Grækenland og Tyrkiet.
Der er også fine strande, men man bør måske også kigge andre steder, hvis man leder efter en perfekt strand.

Ihvertfald er verdens 10 fineste strande ifølge Hotels.com følgende:

1. Playa Miramar, Manzanillo, Colima, Mexico.
Denne super lækre strand fra Den Mexicanske Golf er kvalitetscertificeret takket været det rene og klare vand. Kysten er et sandt paradis med det fineste sand og perfekt vand.

2. Ornos strand, Mikonos, Grækenland.
Jetsettere fra hele verden valfarter til denne græske ø, som byder på nogle af de mest spektakulære strande i verden, kombineret med høje europæiske standarder og et fantastisk natteliv. Ornos strand ligger kun 2,5 km. fra øens største by, og på stranden kan du både dykke, windsurfe og stå på vandski.

3. International Jurerê, Florianópolis, Brasilien.
International Jureré er den første latinamerikanske strand, som modtager det blå flag for rent vand af høj kvalitet. Der er ingen tvivl om, at Brasilien er en af verdens mest eksotiske rejsemål, hvor du både kan komme tæt på den vilde natur og slappe af på den lange kystlinje. I Florianópolis er byens strand er helt fantastisk, solrig og med fint sand. Og temperaturen er helt fantastisk.

4. Glicorisa strand, Samos, Grækenland.
Med blødt sand og blåt vand, vil Glicorisa strand overraske dig positivt. Stranden, som har alle de europæiske kvalitetscertifikater, ligger på den smukke ø Samos og byder på ren harmoni og afslapning.

5. Playa de Las Cucharas, Las Palmas, Gran Canaria.
Denne strand er 600 meter lang med gyldent sand og beliggende i Costa Teguise, som er Lanzarotes andenstørste turistområde. Du vil hurtigt finde stedet, da det er let tilgængeligt og meget besøgt af både surfere og turister. Stranden har samtlige europæiske kvalitetscertificeringer.

6. Stranden ved Arbus, Sardinien.
Beliggende 60 km nordvest for Caglari ligger Arbus, som er en af de smukkeste kyststrækninger i verden. Ud over at have det Blå Flag, der certificerer strandens kvalitet og renlighed, har Arbus modtaget en særlig pris for sin naturlige skønhed, historie og kultur. Denne pris uddeles kun i Italien, og kun 10 andre steder har modtaget prisen udover Arbus.

7. Wasaga Beach, Ontario, Canada.
Wasaga strand er en af de mest populære strande i Canada og er berømt for sin skønhed, tilgængelighed og kvalitetscertifikat.
8. Praia de Sao Rafael, Algarve.
Stranden i Sao Rafael er forholdsvis lille, men er et af de mest magiske steder i Portugal, takket være strandens tekstur og farver. Stranden har en masse butikker og kommercielle områder, og så er den let tilgængelig til fods eller direkte med bil, da parkering kan foregå på stranden.

9. Cala Jondal, Ibiza.
Cala Jondal på Ibiza er et af de mest berømte kystområder i Spanien. Området er kendt blandt de mest luksuriøse yachter, som her ligger side om side i havnen. Strandpromenadens restauranter og barer er ofte besøgt af lige dele populære berømtheder og nysgerrige turister. Stranden har kvalitetscertificeret vand og rengøring og på Ibiza kan der næsten loves solgaranti, hvilket er en af grundene til ferieparadisets popularitet.

10. Casablanca strand, Casablanca.
Marokkos strande er fremragende til svømning, pga. vandets evigt perfekte temperaturer. På hele den nordvestlige afrikanske kyst er temperaturerne omkring 18 grader om vinteren og 23 grader om sommeren. Strandene er certificeret rene og sikre, takket været det Blå Flag.