Endelave oversvømmet af bananer og avocadoer

Beboere på Endelave kan i påsken mæske sig i gratis guacamole og bananer efter at øen i går blev oversvømmet af bananer, appelsiner og avocado-frugter.

Det var et eksotisk syn, der mødte folk, der gik strandtur på Endelave i går, da dele af lasten fra et fragtskib drev i land på Endelave.

Tirsdag stødte fragtskibet BBC Neptun og containerskibet Delphis Gdansk sammen i Storebælt. Ved sammenstødet røg flere containere i vandet, og en eller flere af dem blev smadret, så lasten af umodne appelsiner, avocadoer og bananer røg i vandet.

Det er de frugter, der i går begyndte at skylle i land på blandt andet Endelave.

Også på Samsø er der drevet eksotiske frugter i land. Her er det primært avocadoer, der er kommet ind på stranden, mens Endelave i højere grad har fået bananer. Der har dog også været både avocadoer og appelsiner at finde på Endelaves strand.

Se video her.