TV der bevæger dig

Endnu en påsat brand i Esbjerg

00:29

Syv personer måtte til observation for røgforgiftning efter den seneste påsatte brand i Esbjerg.

1 af 2

Selv om Syd- og Sønderjyllands Politi endnu ikke har fundet arnestedet til den brand, der udbrød lørdag eftermiddag i et kælderrum på Hans Tausens Vej i Esbjerg, er politiet overbevist om, at branden er påsat.

- Branden er ikke opstået af sig selv, fortæller sektionsleder Jacob Andersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har nu frigivet steder, men der er fortsat en række spor, der skal undersøges. Vi har afhørt en mindreårig dreng, men jeg kan ikke komme nærmere ind på resultatet afhøringen, fortsætter Jacob Andersen.

Branden i går gav anledning til en del røgudvikling, og det betød, at syv personer måtte til observation på Sydvestjysk Sygeghus for røgforgiftning. Her er de fortsat indlagt.

Tæt på J. L. Heibergs Allé

Kælderrummet under de to opgange Hans Tausens Vej 11 og 13 er udbrændte.

Hans Tausens Vej ligger ikke langt fra J. L. Heibergs Allé, hvor de første påsatte brande blev opdaget for mindre end to uger siden.

- Vi efterforsker hver enkelt brand for sig, men det er klart, at når der er så forholdsvis mange brande så tæt på hinanden, så prøver vi at kæde brandene sammmen, fortæller sektionsleder Jacob Andersen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu