TV der bevæger dig

Endnu et blåt flag til Aabenraas strande

Badesæsonen står for døren og de Blå Flag kommer snart til tops. Foto: Aabenraa.dk

I dag fejrer Aabenraa, at de har fået Blå Flag nummer 11 i kommunen.

Efter mange års kamp er det endelig lykkedes Aabenraa at opnå det Blå Flag på Sønderstranden. Det bliver søndag fejret med flaghejsning og sommeraktiviteter på alle kommunens strande.

- Jeg er meget tilfreds med tildelingen til Sønderstrand. Vi har nu også her den ypperste kvalitet af badevand, som kræves for at få det Blå Flag. Vi har brugt mange ressourcer på at finde og fjerne de årsager, der gjorde, at vi ikke fik tildelt flaget de foregående år, siger formanden for Teknik og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune, Bent Sørensen, til TV SYD.

Det Blå Flag er badegæsternes garanti for at stranden er en god én af slagsen.  På strande med Blå Flag er der blandt andet garanti for at vandet er i orden og at der er redningsudstyr. Det er Friluftsrådet, der bestemmer hvilke strande, der er gode nok til Blå Flag. Læs mere om, hvilke krav der er til strande med Blå Flag i faktaboksen.

På strande med Blå Flag, er du garanteret:

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden
  • Livreddere enkelte steder (kun i sommerferien)
  • Natur- og miljøaktiviteter
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter
  • Informationstavle

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden