Endnu et hus skal rives ned i Jelling

For 1000 år tænkte en mand store tanker i Jelling og de tanker tænker de stadig i den lille by med den store historie. Nu skal endnu et hus jævnes med jorden for at gøre plads til et monumentområde.

Det er byens nuværende sognehus, der snart er fortid, som en konsekvens af de mange planer omkring etableringen af monumentområdet i byen.

- Sognehuset passer ikke ind i stilen mere og vi ønsker at skabe et frirum i palisadeområdets sydøstlige hjørne, fortæller menighedsrådsformand i Jelling, Gunni Højvang til TV SYD.

Bygningen er fra 1967 og blev i 1994, med en ny tilbygning, indviet til lokaler for Jelling Sparekasse. Når huset er revet ned, vil man rigtig kunne storheden, som den var tænkt dengang for 1000 år siden, siger Gunni Højvang. Så de to gamle - meget vigtige - sten i Jelling, får nu en hel del mindre vigtige sten til at forsvinde.

Nyt sognehus til næste år

Men et nyt sognehus skyder snart op på den anden side af vejen, for i søndags tog man første spadestik til et helt nyt sognehus, som A.P Møllers fond har bidraget til med 17 millioner kroner. Det nye sognehus forventes at stå færdigt i foråret 2016.

Se mere 19.30 på TV SYD.

Se også med kl. 15 og 19.55 på TV SYD + , hvor Naboer besøger Thyrasvej i Jelling.