Endnu et nederlag til de forsvarende mestre fra Esbjerg

Tirsdag aften bød på det fjerde nederlag i træk for Esbjerg Energy, som tabte 1-2 hjemme til Odense.

Esbjerg sad på meget af spillet og dominerede til tider stort, men Odense Bulldogs formåede alligevel at hente to point med hjem fra vestkysten.

Det skriver ishockeyklubben i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Opgøret mellem metalligaens nummer otte og fem fandt sted på Granly Hockey Arena, da Esbjerg hjemme tog imod Odense. Begge mandskaber har været lidt ustabile på det seneste, hvor Odense har hentet seks point i de seneste fire kampe, mens det for Esbjergs vedkommende blot er blevet til tre point i lige så mange kampe.

Sune Hjulmand gjorde det til 1-0 for Esbjerg, men glæden varede dog kort, da man præcist et minut senere måtte se Odense gøre det til 1-1. Sebastian Strandberg stod for udligningsmålet. Oliver Larsen afgjorde til sidst til fynboernes fordel 31 sekunder inde i overtiden.

Esbjerg er dermed uden sejr i de seneste fire kampe. Næste chance for at gøre noget ved den uheldige statistik er på fredag, hvor Esbjerg Energy møder Rødovre Mighty Bulls.

Kampen spilles i Rødovre.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.