Energifremstød fra dansk-tysk region

Slesvig Holstens energiminister Dr. Robert Habeck er mandag på besøg i København for at besøge sin danske kollega, Ida Auken. Besøget er en del af et energifremstød fra den dansk-tyske Region.

På mødet med Ida Auken sættes bl.a. fokus på det tyske skifte i energi-politikken, der stiller store krav om forbedring af energieffektiviteten.

Mange danske virksomheder i vindmølleindustrien vil komme til at profitere af Tysklands satsning på offshore vindenergi. Især danske underleverandører.

Der sættes også fokus på Smart Grids, som skal integrere de forskellige systemer og løsninger i intelligente strømnet.