Energiminister lover uvildig udenlandsk vurdering af master kontra jordkabel

Op mod 500 borgere var tirsdag aften mødt op i Ribe for at høre energiminister Lars Chr. Lilleholts bud på, om en 170 kilometer langt højspændings-forbindelse ned gennem Vestjylland kan graves ned i jorden.

Budskabet fra energiminister Lars Chr. Lilleholt, (V), var, at  han ønsker at genere færrest mulige borgere mindst muligt med højspændingsmaster 170 kilometer gennem gennem Vestjylland. 

quote

Det afgørende for mig er, at vi finder en måde, som bliver så skånsom som mulig for beboerne og naturen på strækningen.

Lars Chr. Lilleholt, energimister, (V),

- Jeg vil have gravet så meget som muligt ned. Men det er bare nødt til at være teknisk muligt, sagde Lars Chr. Lilleholt og gjorde samtidig opmærksom på, at der intet sted i verden er gravet denne type kabler i jorden over så lang en strækning som 170 kilometer.

Nu skal Energinet færdiggøre analysen om økonomien og de tekniske muligheder for at grave kablet ned - og den analyse skal være klar inden udgangen af september måned. Derefter skal udenlandske eksperter komme med en uvildig vurdering af Energinets anbefalinger, lovede energiministeren.

- Det afgørende for mig er, at vi finder en måde, som bliver så skånsom som mulig for beboerne og naturen på strækningen, sagde energiminister Lars Chr. Lilleholt til de 500 fremmødte i Ribe Idrætscenter.

Op mod 500 borgere var tirsdag aften mødt op i Ribe for at høre energiminister  Lars Chr. Lilleholts bud på, om et 170 kilometer langt højspændings-forbindelse ned gennem Vestjylland kan graves ned i jorden.
Op mod 500 borgere var tirsdag aften mødt op i Ribe for at høre energiminister  Lars Chr. Lilleholts bud på, om et 170 kilometer langt højspændings-forbindelse ned gennem Vestjylland kan graves ned i jorden.
Foto: Christian Kallenbach, TV SYD