TV der bevæger dig

Enhedslisten kræver dokumentation i BIOS sag

Enhedslisten kræver dokumentation

Enhedslisten tror ikke på, at det vil blive så dyrt at ophæve kontrakten med BIOS.

På det ekstraordinære møde i Regionsrådet fredag besluttede et flertal af regionsrådsmedlemmerne, at BIOS beholder kontrakten på ambulancekørsel.

Men nu vil Enhedslistens regionsrådsmedlem Vibeke Syppli Enrum se dokumentation for, at det vil være alt for dyrt at droppe BIOS.

Enhedslisten føler sig nemlig ikke overbevist om at beslutningen om at lade BIOS fortsætte, er taget på et ordentligt grundlag.

Ifølge Vibeke Syppli Enrum blev der på regionsrådsmødet stort set kun givet mundtlige oplysninger, men hun kræver nu skriftlig dokumentation for, at det vil koste regionen 350 millioner kroner i erstatning til BIOS.

Samtidig vil Enhedslisten se dokumentation for, at regionen får en ekstra regning på 90 millioner kroner årligt, hvis Falck midlertidigt overtager ambulancekørslen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden