TV der bevæger dig

Enigt byråd satser på politiskole: Inviterer minister på besøg

Det er her ved Bülows Kaserne, byrådet vil placere den nye politiskole.

Fredericia Kommune satser benhårdt på at få politiskolen til byen. De har derfor – igen – inviteret justitsminister Søren Pind til fæstningsbyen.

Det er ingen hemmelighed, at Fredericia meget gerne vil have den nye politiskole til byen. Faktisk er de meget klare i spyttet, når snakken falder på fæstningsbyens muligheder for at uddanne betjente.

Et enigt byråd står bag planerne om at placere en eventuel politiskole i Bülow kaserne, og derfor har byrådet nu – igen – inviteret justitsministeren, Retsudvalget og Bygningsstyrelsen til ved selvsyn at komme og kigge på byens faciliteter, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi har endnu engang inviteret Søren Pind til byen, så han ved selvsyn kan se og vurdere de mange muligheder her i byen. Og vi håber naturligvis, at både Rigspolitiet, Bygningsstyrelsen og Retsudvalget vil komme frem til samme resultat som os – at en ny politiskole skal placeres her i Fredericia, siger Susanne Eilersen (DF), der er viceborgmester i kommunen og samtidig sidder i Folketinget, i en pressemeddelelse.

Ud over faciliteterne fremhæver borgmester Jacob Bjerregaard (S) også samarbejdet i byrådet som en fordel.  

- Det har været en fornøjelse at opleve det stærke samarbejde i byrådet og et fælles ønske om at få politiskolen her til byen, siger borgmesteren i pressemeddelelsen.

Du kan se Fredericia Kommunes forslag, de altså har sendt til ministeren her:

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden