TV der bevæger dig

Enlig sejlbåd var ikke forladt

Nogen undrer sig over, at denne båd bare ligger der. TV SYDs reporter fandt hurtigt ejeren. Foto: Claes Adel / TV SYD

Der lå hverken forbrydelse eller tragedie bag en forladt sejlbåd i Kolding Fjord.

Hvem ejer den båd? Sådan spørger Hans Chr. Svane Rasmussen på Facebook Kolding. I en måned har båden ligget på Elvig Høj Strand i Kolding Fjord uden at nogen tilsyneladende tager sig af den. Opslaget er delt 150 gange.

00:31

Hvem ejer denne båd?

Luk video

Båden ligger der bare. Foto: Claes Adel / TV SYD

- Jeg har selv en lille båd ved Elvig Høj Strand, så jeg kommer der tit. Gennem den sidste måned har jeg set den, når jeg har været nede ved stranden for at trække noget frisk luft og kigge til alle bådene, og den ligger der bare. Det er en flot båd, og det vil være træls, hvis den står der og går i stykker, siger han. 

- Derfor har jeg delt nogle billeder på Facebook i håbet om at finde en ejer. Men jeg har endnu ikke hørt noget, fortæller Hans Chr. Svane Rasmussen til TV SYD.

Båden har nummer 4194 påklistret fra Kolding Lystbådehavn, men det er flere år gammelt, og båden er ikke længere registreret i lystbådehavnen. Det oplyser havnechef Lars Guldberg til TV SYD.

Da TV SYD tirsdag satte en reporter på sagen, blev den hurtigt opklaret med en naturlig forklaring. Reporteren fandt bådens ejer, Thomas Holdt i Egtved, og han gik såmænd blot og ventede på fornuftigt vejr til at få sin båd løftet på land. Se klippet her, hvor TV SYDs reporter Nikolaj Toftgaard Jespersen møder Thomas Holt: 

01:25

- Jamen, det er da min båd, siger Thomas Holt, da han møder TV SYDs reporter.

Luk video

 

  

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App