Ensom kamp mod ny bydel i Fredericia

Folketingsmedlem Jørn Dohrmann (DF) er ikke blevet overbevist om, at sikkerheden er i orden, når Fredericia Kommune får bygget en ny bydel med boliger tæt på Shells havneterminal.

Torsdag garanterede miljøminister Ida Auken (SF) under et samråd i Folketinget, at sikkerheden er i orden.

Jørn Dohrmann siger dagen derpå til TV SYD, at han vil grave videre i sagen.

Han henviser til, at farlige virksomheder tæt på boligområder har ført til katastrofer i ud- og indland.

- Jeg ved godt, at jeg står ret alene med modstanden, men at de andre ikke vil kæmpe, skal ikke forhindre mig i at stille alle de kritiske spørgsmål, siger han.