TV der bevæger dig

Enstedværket lukkes

02:33

Om to år er det slut med kulskibe til Aabenraa.

1 af 2

DONG vil lukke det kulfyrede Enstedværket ved Aabenraa 1. januar 2013.

DONG begrunder lukningen med, at el-forbruget forventes at falde, og at el-produktionen fra vindmøller stiger.

Også det oliefyrede kraftværk, Stignæsværket ved Skelskør, skal lukkes 1. januar 2013.

Personalet på de to værker bliver gradvist reduceret frem til 1. januar 2013. DONG har indledt samarbejde med fagforeningerne om fyringer og eventuelle omplaceringer.

De to værker rives ikke ned, men lægges i "mølpose". Det betyder, at de stadig skal være i beredskab af hensyn til forsyningssikkerheden.

Usikkerhed om fjernvarme

Enstedværket leverer i dag fjernvarme til Aabenraa-Rødekro Fjernvarmes forsyningsområde.

DONG Energy og Aabenraa-Rødekro Fjernvarme har indledt drøftelser om de fremtidige fjernvarmeleverancer. Hvis fjernvarmeselskabet får en ny aftale med DONG, kan der blive tale om en mindre energiproduktion på Enstedværket.

I 2008 gennemførte Greenpeace en omfattende aktion mod det kulfyrede kraftværk i Aabenraa.

Greenpeace kalder lukningen af de to værker et glædeligt skridt i den rigtige retning.

- Man skal dog ikke glemme, at der ikke er tale om egentlig skrotning, tilføjer organisationen.

Enstedværket og Stignæsværket udledte i 2009 tilsammen knap to millioner ton CO2.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden