TV der bevæger dig

Epidemi: Fugleinfluenza dræber sælerne

Dagens "høst" på Fanø - seks døde sæler. Foto: Ole Møller, TV SYD.

Hundreder af sæler er fundet på strandene i Vadehavet og i de indre danske farvande. Fugleinfluenza står bag.

Sælerne dør på stribe og skyller i land. Det begyndte i Kattegat. Ved Anholt skyllede 150 døde sæler ind. Derefter er smitten formentlig bredt sig til Vestkysten via Limfjorden og er nu kommet til Vadehavet. Der er således fundet omkring 100 døde sæler ved Koresand, og både i går og i dag samles der døde sæler ind på Fanøs strande.

- Influenzaen er hård ved de spættede sæler, men den truer ikke bestanden. Den kan heller ikke smitte mennesker, siger inspektør Lasse Fast Jensen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Bestanden af spættede sæler ligger på ca. 4.500 alene i den danske del af Vadehavet. Gråsælerne er endnu ikke blevet ramt af H10N7, som er den tekniske betegnelse for den her type fugleinfluenza.

Den har også været observeret tidligere i år i Sverige og har formentlig nu også bredt sig til den tyske del af Vadehavet. Således er der netop fundet døde sæler ved Helgoland.

Epidemien har ikke noget at gøre med den sælpest, der tidligere har udryddet halvdelen af den danske sælbestand.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden