Er du ensom juleaften? Røde Kors mangler gæster til værtsfamilier

47 familier i Syd- og Sønderjylland har meldt sig som værtsfamilier for danskere, der mangler et sted at holde jul. Men det er der åbenbart ikke så mange, der gør. Kun 23 gæster har meldt sig.

Næstekærligheden lever i bedste velgående i juletiden. I hvert fald har 47 syd- og sønderjyder har meldt sig som værtsfamilier for danskere, der ikke har noget sted at fejre jul.

Men Røde Kors har ikke nok ensomme gæster, der kan matche antallet af værtsfamilier. Kun 23

- Det er vores oplevelse, at det for mange kan være et tabu at melde sig som julegæst og dermed gøre det tydeligt, at man er ensom og ikke har nogen at holde jul med. Vi vil gerne være med til at bryde tabuet, for alle kan blive ensomme på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Derfor opfordrer vi alle, der mangler nogen at fejre jul med til at melde sig som julegæster, siger Hanna Line Jakobsen, der er præsident for Røde Kors i en pressemeddelelse.

Kender du en, der mangler selskab juleaften, er det til og med fredag 19. december muligt at melde sig som gæst eller vært her:

http://rdkrs.nu/meld-dig-som-gaest-her

Sidste år viste en måling, som analyseinstituttet Voxmeter udførte for Røde Kors, at 68.000 mennesker skulle være alene i julen.

Ifølge Sundhedsstyrelsens Sundhedsprofil føler 263.500 danskere sig ofte isolerede eller alene ? det svarer til 5,7 procent af befolkningen over 16 år. De 5, 7 procent har svaret ja til, at de ofte er uønsket alene.

Sidste år matchede Røde Kors 177 julegæster og -værter, og i år er målet at koble 300 par sammen.