TV der bevæger dig

Erfaren erhvervsprofil får godt valg

Det var først i juli, at Kurt Jensen meldte sig på banen som politiker. I april gik Kurt Jensen på pension efter en lang årrække som frontfigur i Frøs Sparekasse.

Med 3.377 personlige stemmer bliver den tidligere direktør for Frøs Sparekasse, Kurt Jensen, Rødding, nyvalgt til regionsrådet i Region Syddanmark. Han bliver valgt som nr. tre for Venstre og overhaler dermed en lang række mere erfarne Venstre-politikere.

Torsdag morgen er Kurt Jensen overrasket over, at han overhovedet er valgt, da TV SYD ringer til ham.

Da jeg gik i seng i aftes, havde jeg opgivet håbet om en plads i regionsrådet.

Kurt Jensen, nyvalgt regionsrådsmedlem, (V), Rødding

De stemmetal, som jeg havde fået lokalt, tydede ikke på valg, så jeg er glædeligt overrasket, siger Kurt Jensen.

Det er Stephanie Loses støvsugning af Venstre-stemmer, der har "snydt" den ellers så talkyndige Kurt Jensens analyse af sin egen valgchance. Lose har kun efterladt et mindre antal stemmer til de øvrige opstillede Venstrefolk, så med 3.277 stemmer er den tidligere sparekassediektør strøget til tops alligevel.

Det var først i juli, at Kurt Jensen meldte sig på banen som politiker. I april gik han på pension efter en lang årrække som markant frontfigur i Frøs Sparekasse. 

Læs også Stephanie Lose scorer 89.583 personlige stemmer

Som sparekassedirektør deltog Kurt Jensen gerne i samfundsdebatten - men aldrig ud fra et tilhørsforhold til et politisk parti.

Det var formanden i Røddingegnens Venstre, Aksel Buchholt, der opfordrede Kurt Jensen til at gå ind i politik. 

- Jeg sagde ja efter et par dages overvejelse. Sundhed og erhvervsudvikling har min interesse - og det kan jeg med min baggrund også se mig selv arbejde med politisk, sagde Kurt Jensen til TV SYD i juli. 

- Det er vigtigt, at vi driver sundhedssystemet på en effektiv facon, hvor vi aldrig må glemme, at kundernes tilfredshed er vigtig. Det har de mange år i sparekassen lært mig betydningen af, var Kurt Jensens første politiske budskab. Og det har nu givet ham et godt personligt valg og 3.-pladsen blandt Venstres valgte efter Stephanie Lose og Bo Libergren.

Kurt Jensen stillede op som nr. 33 ud af 45 kandiater for Venstre i Region Syddanmark.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden