TV der bevæger dig

Erfaren minister fra Vojens skal styre trafikkken

06:55

Hans Chr. Schmidt har prøvet både turen til dronningen og posten som transportminister før.

1 af 2

Med Hans Chr. Schmidt får den danske transportsektor ikke kun en erfaren politiker og tidligere transportminister tilbage på posten, men også en minister, der vil arbejde for vækst og bedre rammevilkår for sektoren. Sådan lyder meldingen fra vejgodstransportens brancheorganisation, ITD

- Der er ingen tvivl om, at vi ser meget frem til at samarbejde med vores nye transportminister. Hans Chr. Schmidt har gang på gang vist interesse for vores branche og forståelse for de vækstmuligheder og de udfordringer, som branchen står over for. Derfor byder vi Hans Christian Schmidt meget velkommen som vores nye transportminister, siger Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør i ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Han imødeser, at vejgodstransportbranchen atter kan se fremad og gribe de vækstmuligheder og lovende takter i markedet, som de officielle statistikker over udviklingen i vejgodstransporten viser.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, ser derimod med bekymring på udnævnelsen af Hans Chr. Schmidt som ny transportminister.

- Jeg kan love Hans Chr. Schmidt, at Enhedslisten vil fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe løndumping på de danske landeveje. Og at vi vil holde et specielt øje med, om de store vognmandsorganisationer, der har støttet Venstres og Hans Chr. Schmidts valgkamp, lyder velkomst-salutten fra Henning Hyllested.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden