Erhvervsklimaet i DIN kommune

Se hvordan DIN kommune klarer sig i DIs undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske kommuner - og se fremgang og tilbagegang i forhold til sidste år

Samlet placering 2012 (placering i 2011 i parantes)

Hedensted 3 ( 3 )

Esbjerg 7 ( 13 )

Billund 8 ( 5 )

Vejen 9 ( 18 )

Aabenraa 11 ( 9 )

Horsens 13 ( 19 )

Kolding 18 ( 8 )

Fredericia 35 ( 38 )

Sønderborg 36 ( 24 )

Tønder 44 ( 51 )

Vejle 59 ( 49 )

Varde 61 ( 60 )

Haderslev 81 (66 )

Sydjylland gode ved erhverv

TV Syd dækker ligesom sidste år fire af de ti bedste erhvervskommuner i Danmark, om end to af disse er nye. Derudover er hele ti af de 13 kommuner at finde i den bedste halvdel af alle kommunerne, så området er generelt indehaver af et sundt lokalt erhvervsklima.

Hedensted kategorivinder

Hedensted er ifølge DI?s undersøgelse den tredjebedste erhvervskommune i Danmark, hvilket er en gentagelse af kommunens placering fra sidste år. I hele otte af de 11 kategorier er Hedensted blandt landets fem bedste, og kommunen er endda kategorivinder, når det kommer til brugen af private leverandører.

Esbjerg rykker vildt

Esbjerg er rykket seks pladser frem i den samlede stilling, så kommunen i år er blandt landets ti bedste erhvervskommuner. Dermed har Esbjerg samlet forbedret sig 24 pladser siden 2010, og det er særligt indenfor infrastruktur og transport, samt virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed at Esbjerg er i top.

Lille fald for Billund

Billund er trods et fald på tre pladser stadig i top ti i Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse 2012. Kommunens styrker er i de Statistiske indikatorer hvor Billund er samlet toer, samt i virksomhedernes vurdering af skatter og afgifter.

Vejen marcherer frem

Lige under Billund ligger Vejen, der som den sidste kommune dækket af TV SYD klemmer sig ind i top 10. Det er en forbedring på ni pladser i forhold til sidste år, og dermed er Vejen rykket hele 32 pladser frem siden undersøgelsens første år i 2010. Vejens bedste placeringer er i Kommunens sagsbehandling samt Kommunens velfærdsservice.