TV der bevæger dig

Erstatning bliver ikke nedsat

Her ses en af de uskyldigt dømte. Han fik sin erstatning stadfæstet..

Erstatningerne bliver ikke forringet for de tre unge mænd, der blev uskyldigt dømt for voldtægt af 15-årig.

Det lykkedes ikke anklagemyndigheden at få nedsat erstatningen til de tre unge mænd, der blev dømt for en voldtægt på Fredericia banegård, de ikke havde begået.

Landsretten valgte at stadfæste byrettens afgørelse. En enkelt af de tre fik dog 2000 kroner mere, men det var kun fordi, der var blevet opdaget en regnefejl i byrettens dom.

De tre, der nu er mellem 18 og 20 år, blev i 2008 anholdt og senere dømt for voldtægten af en 15-årig pige på et toilet på banegården i Fredericia.

De nåede at sidde næsten 14 måneder i fængsel.
På baggrund af pigens forklaring blev to af drengene idømt to års fængsel og den tredje to år og tre måneders fængsel.

Men senere betroede pigen sig til broren til en af de dømte. Det blev videofilmet, da hun erkendte, at voldtægten var løgn. Derefter blev sagen genoptaget, og de tre blev for knap to år siden frifundet.

Pigen selv har endnu ikke været for retten.
Først til april, skal hun møde som anklaget for falsk forklaring for retten. Anklageren går efter at få hende dømt til psykiatrisk behandling.

De tre er nu endt med at have fået hhv. 673.000, 547.000 og 686.000 kroner i runde tal. Rigsadvokaten valgte selv at forhøje den sædvanlige erstatning på grund af sagens ganske særlige forløb.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu