Esbjerg bragte Horsens i nedrykningfare

Lørdag aften fik Horsens besøg af fodboldholdet fra Esbjerg. Men selvom Horsens havde mest at spille for, var det Esbjerg, der tog sejren.

Sejr eller ej – Esbjerg kunne ikke gøre noget for at ændre deres placering i nedrykningsgruppe 1, hvor de ligger på sidstepladsen.

I forrige runde mistede Esbjerg den sidste mulighed for at sikre sig overlevelse uden at komme ud i play off-kampe med ti point til redning og kun ni tilbage at spille om.

Kampen endte 3-1 til Esbjerg, da Robin Söder i det 90. minut sparkede bolden i nettet.

Med sejren er Esbjerg fortsat placeret på sidstepladsen i nedrykningsgruppe 1 med 28 point. Horsens ligger nummer tre i gruppen med 33 point og har to point op til OB, der er en kamp bagefter Horsens.