Esbjerg Energy må starte forfra efter nederlag og masse-slagsmål

Esbjerg Energy tabte fredag aften på udebane i Rødovre, der med sejren udlignede til 2-2 i kvartfinale-serien.

Rødovre fik efter endnu en tæt kamp fik udlignet til 2-2 i den  fjerde kvartfinale med en 5-3 sejr.

Esbjerg var ellers tæt på et vildt comeback efter at have bragt sig selv i store problemer ved at komme bagud med 4-1 allerede otte minutter inde i anden periode. Rødovre bragte sig foran efter otte minutter ved et skud fra distancen, der i tæt trafik fandt vej til netmaskerne. Wade Bergman udlignede med fem minutter tilbage af første periode efter en droppasning fra Nixon, men Rødovre slog kontra og oversprintede Esbjergs defensiv, og gjorde det til 2-1 med godt tre minutter tilbage af første periode.

Esbjerg havde overtaget i tredje periode, og jagtede ufortrødent udligningen. Den var tæt på at komme efter seks minutters spil, hvor Søren Nielsen ramte overliggeren på Ridderwalls mål. Minutterne gik derefter uden, at Esbjerg kunne komme frem til den helt åbne chance.

I kampens sidste minut tog Esbjerg målmanden ud, men den disciplin har Esbjerg ikke haft succes med i år, og denne gang var ingen undtagelse. Philip Bruggisser sendte pucken i det tomme mål til slutresultatet 5-3.

Efter slutsignalet kom gemytterne i kog, da der opstod masseslagsmål, hvor flere spillere fra begge hold røg i totterne på hinanden. Du kan se mere om kampen på Esbjerg Energys hjemmeside.

Søndag kl. 16 mødes de  to hold atter i Esbjerg i hvad, der kan blive Energys sidste hjemmekamp i denne sæson, hvis det ikke lykkes at få vendt nederlags-stimen i de to næste opgør med Rødovre.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.