Esbjerg Energy kunne juble over guldkurs trods hård modstand

Esbjerg Energy kom på rette kurs mod at genvinde det danske mesterskab i ishockey - men Gentofte ydede hård modstand.

Esbjerg var foran med tre mål, men Gentofte fik alligevel gjort kampen i Esbjerg spændende, inden Esbjerg sikrede sig sejren på 3-2 efter en dramatisk afslutning.

Dermed fører danmarksmestrene med 1-0 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Med føringen på 3-0 troede hovedparten af de 3.209 tilskuere formentligt, at kampen var afgjort til Esbjergs fordel. Men kun tre minutter før tid havde Gentofte scoret to gange.

Der var nervøse miner at spore hos de vestjyske supportere, men kaptajn Brock Nixon gik forrest med flere blokerede skud i slutfasen og trods en seks mod fem-satsning med Seppänen taget ud i det minuts, så kom Gentofte-mandskabet ikke tættere på end 3-2.

Esbjerg tog dermed føringen på 1-0 i finaleserien, hvor næste slag skal udkæmpes søndag eftermiddag kl. 13 i Gentofte Skøjtehal.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.