TV der bevæger dig

Esbjerg er tilbage i Superligaen

Stortalentet Anders Dreyer scorede hat trick for Esbjerg og sendte dermed holdet tilbage i Superligaen. Foto: Claus Fisker, Ritzau/Scanpix

Syd - og Sønderjylland har nu fire hold i fodboldens bedste række.

Esbjerg fB er tilbage i Superligaen efter en enkelt sæson i første division.

Søndag aften vandt holdet overbevisende 3-0 i en tæt spillet kamp med dramatisk stemning på Blue Water Arena i Esbjerg. Dermed har Syd- og Sønderjylland fire hold i fodboldens bedste række fra næste år. Horsens, Sønderjyske, Vejle og Esbjerg.

Det var knald eller fald for Esbjerg. Holdet skulle score to mål for at returnere til fodboldens bedste række. De scorede tre. Stortalentet Anders Dreyer satte dem alle ind. Tre mål, hat trick.

Esbjergs trofaste supportere sørgede for en fortættet stemning på Blue Water Arena. Foto: Claus Fisker, Ritzau/Scanpix

Esbjergs sejr skal ses i lyset af, at holdet følte sig snydt for et straffespark. 7.000 esbjergensere sørgede for den fantastiske stemning på stadion.

Sportsjournalist Ole Bruun fra JydskeVestkysten har fulgt Esbjerg fB tæt i mange år. 

- Hvis Esbjerg rykker op, tjener klubben 12 til 18 millioner kroner mere i tv-penge end i 1. division, siger han. Læs mere i artiklen nedenfor.

Læs også Esbjerg jagter den vigtige oprykning

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu