Tirsdag blev vinderen af arkitektkonkurrencen om omdannelsen af Kongensgade offentliggjort. Det blev et team med landskabsarkitekt Preben Skaarup i spidsen, som nu skal stå for omdannelsen af Kongensgade.
- Vinderforslaget har en helt særlig belægning udformet som ?havbund? og det kombineret med de særlige lyseffekter i krydsene er helt unikt og som passer godt til Esbjergs særlige identitet ved vandet, siger Esbjergs borgmester Johnny Søtrup.
Fakta om Esbjergs gågade:
Gågaden blev etableret i perioden 1979- 1983, og indretningen er stort set uforandret, bortset fra enkelte opdateringen f.eks. nye lamper i 2006.
Sommeren 2012 blev der lavet en række forsøg i Kongensgade med opholdsteder, aktiviteter, trafikløsninger mv. Forsøgene blev omhyggeligt evalueret bl.a. med spørgeskemaer og for første gang i kommunen historie blev debat på Facebook afprøvet.
I tæt samarbejdet med borgerne og erhvervslivet er grundlaget for arkitektkonkurrencen udarbejdet. Der har været afholdt byfornyelsesmøder med områdets borgere, dels har der været debatteret i Esbjerg Byforum under bymidtesamarbejdet med repræsentanter beboere, organisationer og erhvervslivet.
Forslagene vil blive udstillet i Rådhushallen fra den 7. til og med den 18. oktober 2013.