Esbjerg fB Elite mangler millioner

Esbjerg fB Elite A/S lukkede fredag tegningen af folkeaktier seks millioner kroner fra målet.

Fodboldselskabet havde håbet på ti millioner kroner, men kun fire millioner kroner kom i kassen.

I forvejen havde selskabet solgt aktier til sponsorer for godt 20 millioner kroner.

Direktør Søren Poulsen, Esbjerg fB Elite A/S, ønskede fredag ikke at udtale sig om, hvad konsekvensen af det svigtende aktiesalg.

Han har tidligere peget på, at DBU kræver 25 procent af lønsummen i egenkapital, så konsekvensen kan blive salg af spillere.

Aktiesalget sluttede fredag klokken 16.00.