Henrik Tønder forlod med udgangen af marts jobbet som administrerende direktør i Vejle Boldklub efter ni et halvt års ansættelse for at søge nye udfordringer.
Esbjerg fB gennemførte efter nedrykningen til 1. division i foråret 2011 nedskæringer i staben, som også blev mærkbare for salgsorganisationen. Siden har selskabet genvundet sin økonomiske styrke og opruster nu.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi med Henrik Tønder har fundet den rette person til at stå i spidsen for vores salgsorganisation og udnytte EfB?s potentialer. Han har i sit tidligere virke primært arbejdet med salg og har med stor dygtighed opbygget et sponsorkoncept og en sponsorportefølje i en elitefodboldklub, siger Esbjerg fBs adm. direktør, Søren Poulsen.
EfB havde i 2013 sponsorindtægter for 29,0 millioner kroner mod 27,5 millioner året før. En af Henrik Tønders største udfordringer bliver at finde en hovedsponsor til Esbjerg fB.