Esbjerg fB rykker i top 3 - Vejle holder førerpladsen i 1. division

Både Esbjerg fB og Vejle Boldklub fik et point ud af deres kampe onsdag aften og er nu i top 3 i 1. division.

For få måneder siden spillede begge hold i superligaen - men den glans var der ikke meget tilbage af, da de to nedrykkere Esbjerg fB og Viborg FF onsdag aften mødtes i 1. division på Blue Water Arena.

Opgøret i Esbjerg sluttede uden mål - og det resultat sender Esbjerg forbi Vendsyssel og op på tredjepladsen, men holdet er tre point efter overraskelsen Thisted på andenpladsen og fire efter Vejle på førstepladsen.

I Nykøbing Falster kunne topholdet Vejle være glad for at få uafgjort 1-1 efter at være bagud 1-0 og ramt af en udvisning. Imed Louati blev nemlig både målscorer og senere udvist for dårlig opførsel over for kampens dommer.

Søndag mødes Vejle og Fredericia i lokalopgør i fæstningsbyen, mens Esbjerg skal den lange tur til Nykøbing Falster.