Esbjerg Gymnasium oversvømmet efter regnvejr

Det voldsomme regnvejr i Esbjerg fredag eftermiddag har oversvømmet Esbjerg Gymnasium & HF, som nu skal have hjælp til at pumpe vandet ud igen.

Esbjerg Gymnasium & HF står lige nu under vand efter det voldsomme regnvejr fredag eftermiddag.

- Vi har lige nu 20-25 centimeter vand i kælderen, som vi skal have pumpet op. Det regner vi med sker i morgen, siger rektor Erling Petersson til TV SYD.

Der er ikke umiddelbart nogen skader efter oversvømmelsen.

Ifølge DMI er der visse steder faldet over 50 millimeter regn i Esbjerg i løbet af fredagen.