TV der bevæger dig

Esbjerg-håndboldspiller døde i divisionskamp

Der forsøges genoplivning af håndboldspilleren i hallen. (Foto: TV2Øst)

Den 23-årige håndboldspiller Lars Olsen fra Ribe-Esbjerg døde under en kamp i mændenes næstbedste række. Dødsårsagen er endnu ukendt.

En tragedie har ramt dansk håndbold.

I kampen mellem Team Sydhavsøerne og Ribe-Esbjerg søndag i 1. division faldt Ribe-Esbjerg-spilleren Lars Olsen livløs om på banen cirka 13 minutter før tid, hvor han faldt om tæt ved udskiftningsbænkene.

Han blev kort tid efter erklæret død.

Faldt om på banen

Her tilså Team Sydhavsøernes fysioterapeut ham, og han blev også forsøgt genoplivet, men uden held.

I ambulancen blev Lars Olsen, der spillede højre fløj, ligeledes forsøgt genoplivet, men da ambulancen ankom til sygehuset i Nykøbing, blev han erklæret død.

- Vi er blevet kontaktet af lægen fra sygehuset, og desværre stod han ikke til at redde, så det er så tragisk som det kan være, siger vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

- Nu går vi ind i sagen, som vi altid gør med pludselige dødsfald, og skal igennem afhøringer af vidner og så videre.

- Et ligsyn vil muligvis kunne klarlægge dødsårsagen. Hvis ikke skal han formentligt obduceres, siger vagtchefen.

Ribe-Esbjerg HH er i dyb sorg

Kampen mellem Team Sydhavsøerne og Ribe-Esbjerg, hvor der på det tidspunkt stod 21-16 til Ribe-Esbjerg, blev med det samme afbrudt.

Ribe-Esbjerg HH er i dyb sorg over Lars Olsen´s bortgang, og formand Lars Lundgaard udtrykker sin dybeste sorg og medfølelse med Lars´s familie. Lars Olsen blev 23 år.

TV2Øst viste søndag aften et indslag fra den tragiske begivenhed. Se indslaget her.

Se indslag på TV2Øst - Indslag på tv2 øst

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App