Kampens dommer Michael Johansen dømte et straffespark til Esbjerg to minutter inde i tillægstiden. Det scorede Jakob Ankersen på, og dermed blev slutstillingen 2-2.
Forud var gået en kamp, hvor samme Jakob Ankersen scorede til 1-0 for gæsterne tidligt i kampen. Men allerede i første halvleg havde FCK?s guldaspiranter først udlignet ved Igor Vetokele, og siden bragt sig i front på mål af Christian Bolaños.
Og FCK så ud til at spille sig tilbage i guldkampen med en 2-1-sejr. Altså, lige indtil straffesparket i tillægstiden.
Med det ene point ligger Esbjerg fortsat på den Europa League-givende femteplads. Der er fem spillerunder tilbage.
Superligastillingen:
1. AaB 52 point
2. FC Midtjylland 51 p
3. FC København 46 p
4. Brøndby 45 p
5. Esbjerg 38 p
6. Randers 36 p
7. FC Nordsjælland 36 p
8. OB 34 p
9. FC Vestsjælland 32 p
10. AGF 29 p
11. SønderjyskE 28 p
12. Viborg 27 p