Se billederne: Esbjerg vinder bundbrag

Fredagens kamp i Superligaen er slut. Drengene fra Blue Water Arena slog AGF.

Bundbraget mellem Superligaens 10. og 11. plads faldt ud til fordel for vestjyderne.

Kampen blev fløjtet i gang klokken 18, og ved pausen førte Esbjerg fB med 1-0.

Nikolaj Hagelskjær scorede allerede i det 18. minut på en ripost.

I begyndelsen af 2. halvleg bragte Esbjerg sig yderligere i front.

I det 49. minut scorede Magnus Lekven fra Esbjerg fB på langskud.

Aarhusianerne fik reduceret, da Emil Nielsen scorede til 2-1 i det 70. minut.

Men det var ikke nok. Esbjergenserne holdt fast.

Med sejren har Esbjerg kun to point op til AGF og kan skabe yderligere luft til nedrykningsstregen.

Det afgøres mandag klokken 19, når AGF-træner Glenn Ridersholms tidligere hold, Danmarksmestrene fra FC Midtjylland, møder Hobro på hjemmebane.