Esbjerg kører finale i klub-vm

For første gang nogensinde køres der klub-vm i speedway. Mestrene fra Polen, Sverige, England og Danmark er med. Esbjerg Motorsport repræsenterer Danmark.

Søndag aften er Esbjerg Motorsports (EMS) ryttere at finde i polske Zielona Gora. Her kører de VM for klubhold. Og det er noget vestjydernes holdleder Ib Pedersen glæder sig til.

- Det kan godt være, at vi kommer med det mindste budget, men jeg tror på, at vi vise os som seriøse udfordrere. Det bliver en stor udfordring, og vi glæder os helt vildt til at være det første danske hold i finalen. Det er noget af det største i klubbens historie, siger Ib Pedersen til EMS's hjemmeside.

Esbjergs hold bestod egentlig af polske Krszysztof Kasprzak, russiske Artem Laguta og danskerne Rene Bach, Mikkel Bech og den danske mester Niels-Kristian Iversen.

Men efter Iversens dramatiske styrt lørdag aften under Grand Prix'et i Gorzow, er han blevet erstattet af Gregorz Zengota, der imponerede da Esbjerg Motorsport senest slog Holsted på udebane i den danske speedwayliga.

Fra Twitter:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.